Corinthians - Palmeiras

Brasilien: Paulista A1
Corinthians
Arena CorinthiansFuld tid0-0
Palmeiras
Lineup

Kæmpe finale i Paulistão!

Af Daniel Eckford-Olsen

Turneringens to mest formstærke hold mødes i finalen om São Paulo.

Article image

I den lokale turnering i São Paulo kaldet Paulistão er der lagt op til et af de største opgør i brasiliansk fodbold. Når Corinthians tager imod Palmeiras den 6. august, bliver det en kamp om trofæet i delstaten São Paulo. To dage senere skal retur-opgøret spilles på Allianz Parque.

Begge klubber er fast etableret i turneringen, og holdene har været de mest formstærke i denne sæson. Både i gruppespillet og i knockout-fasen.
Corinthians, som er den største klub i São Paulo, har vundet 30 titler i turneringen. Selvom de blot gik videre fra en andenplads fra gruppespillet, har storklubben domineret alle modstandere lige siden. Med afgørende kræfter som angriberen Jô og det unge midtbanetalent Éderson, har de forsvarende mestre nået finalen.

Palmeiras har ligeledes haft en god turnering, de sluttede øverst i gruppe B, og har som sædvanligt vundet kampe med deres stærke defensiv. Profiler har Palmeiras også nok af på holdkortet, den tidligere Chelsea-spiller Ramires og deres topscorer Willian har også været godt spillende.

Det bliver i særdeleshed spændene at se hvem der løber med titlen i Campeonato Paulista-finalen. Selvom Corinthians har haft overhånden på de seneste, er det to historiske klubber der skal mødes i den ultimative kamp om byen São Paulo.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik