LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Müller om Flick: Den nye Guardiola

Bayern Münchens Thomas Müller går ud og roser klubbens manager, Hansi Flick, og sammenligner ham med Pep Guardiola.
Bayern München fik en dårlig start på sæsonen, hvor flere snakkede om, at de ville misse mesterskabet. De valgte derfor at fyre Niko Kovac, og erstatte ham med Hansi Flick, der viste sig at være den perfekte træner for ”Die Rekordmeister”.

Flick ændrede Bayern-mandskabet og de vandt overlegent det tyske mesterskab. Flere regner også Bayern München for at være storfavoritter til Champions League-titlen, og det skyldes i den grad Hansi Flicks egenskaber som træner.

- Hansi Flick har altid været en god fyr, der altid har været klar og tydelig i sin kommunikation. Jeg kendte ham kun i rollen som assistenttræner og spiller, men jeg havde aldrig troet, at han ville have den komplette pakke i forhold til at være manager hos Bayern München, udtaler Thomas Müller til Süddeutsche Zeitung.

Thomas Müller er meget begejstret for Flicks taktiske evner, og den måde han har fået ændret mandskabet. Alle spillerne er klar over, hvad Flick forlanger af dem på banen, og hvis de ikke præsterer, får de ikke lov til at spille. Bayern München er i det hele taget blevet mere struktureret, og det hylder Müller, som sammenligner Flick med den tidligere Bayern München-manager Pep Guardiola.

- Sidste gang at vores spil var så struktureret, var under Guardiola. Selvom hver enkelt spiller fik lov til at tilføje deres eget præg til taktikken, var der altid en klar opgave for spilleren. Hvis spilleren ikke fulgte opgaven, var der altid en ny spiller, som kunne overtage pladsen.

Hansi Flick har stået i spidsen for Bayern München i 32 kampe, hvor han har vundet 29 af dem. I hans første sæson vandt Bayern-klubben Bundesligaen og DFB-Pokal, og de har mulighed for at vinde The Treble, hvis Bayern München formår at gå hele vejen i Champions League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder