Arsenal favoritter til at få fat på Coutinho
De seneste forlydender skulle gå på, at Arsenal er i forreste række til at hente Phillipe Coutinho til klubben.
Phillipe Coutinho har i denne sæson været udlejet til Bayern München fra FC Barcelona, hvor tyskerne har haft en mulighed for at købe brasilianeren på permanent basis. Det lader dog ikke til, at de gør brug af den mulighed. Men det ligner heller ikke, at Barcelona er interesserede i at beholde Coutinho, da de foretrækker at få nogle penge for ham.
Coutinhos agent, Kia Joorabchian, har udtalt, at Coutinho foretrækker at komme tilbage til Premier League, hvor han tidligere har repræsenteret Liverpool.
- Efter Champions League, tror jeg ikke det har været en hemmelighed, at vi ikke har holdt det hemmeligt, at han ønsker at vende tilbage til Premier League, hvis han kan, sagde Coutinhos agent til TalkSPORT.
Det skulle være ”The Gunners” som er favoritter til at hente Coutinho, ifølge den catalanske avis, Mundo Deportivo. Det kunne godt kædes sammen med, at Raul Sanllehi, der står bag transfers til Arsenal, har et godt samarbejde med Joorabchian. Det skulle dog heller ikke være fuldstændig usandsynligt, at Coutinho forbliver i Barcelona.
- Han elsker at spille i Premier League, han forgudede at spille i Premier League, og jeg tror det er en af hans prioriteter. Men han har heller ikke noget imod at blive i Barcelona. Så det er meget åbent.
Coutinho har for Bayern i denne sæson været involveret i 17 mål i alle turneringer, men det ser ikke ud til, at Bayern ønsker at forlænge samarbejdet med den lave brasilianer.