Premier League 2020/21: Hvad ved vi?
Hvad ved vi om næste sæson i Premier League. Sky Sports giver et overblik.
Hvornår starter Premier League-sæsonen 2020/21?
Premier League har bekræftet, at næste sæson går af stablen lørdag den 12. september – seks uger efter 2019/20-sæsonens afslutning. Den nye sæson skulle oprindeligt starte den 8. august, men Coronaepidemien har naturligvis været grund til, at datoen rykkes.
Hvornår slutter Premier League-sæsonen 2020/21?
Sæsonen slutter søndag den 23. maj 2021 – 19 dage inden EM 2020 skydes i gang.
Hvem er rykket ned, og hvem er rykket op?
Norwich, Watford og Bournemouth rykker ned i Championship.
Leeds er tilbage i Premier League efter 16 års fravær, og West Bromwich følger også med i Premier League. Brentford, med Thomas Frank i spidsen, Fulham, Cardiff og Swansea skal ud i Playoff-kampe, og kun én af dem følger med Leeds og West Brom.
Hvem skal deltage i Champions League og Europa League?
Liverpool, Manchester City, Manchester United og Chelsea spiller Champions League i næste sæson.
Leicester spiller Europa League, mens Tottenham skal igennem Europa League-kvalifikationen.
Wolverhampton har stadig en minimal chance for at få en Champions League-plads i næste sæson. Det kræver, at de vinder Europa League.
Arsenal kan også stadig deltage i en international turnering i næste sæson. London-klubben spiller FA Cup-finale mod Chelsea på søndag, og hvis de vinder, kvalificerer de sig automatisk til næste års Europa League.
Næste sæsons Champions League-gruppespil starter den. 20/21 oktober 2020.
Næste sæsons Europa League-gruppespil starter den. 20 oktober 2020.
Hvornår bliver der åbnet op for tilskuere?
Den nye sæson starter med lukkede døre, på samme måde som den seneste sæson sluttede. Der diskuteres dog, om tilskuerne måske kan vende tilbage fra den 1. oktober. Store forsamlinger til blandt andet fodboldkampe har været forbudt i England siden marts, men for to uger siden åbnede Premierministeren op for, at tilskuerne kunne vende tilbage til fodboldstadions til oktober, når regeringen først lige har fået foretaget nogle tests i august.
Hvornår åbner transfervinduet?
Transfervinduet vil strække sig over 10 uger. Det åbner den 27. juli og lukker den 5. oktober.