Fodbold nyheder

Derfor er Jude Bellingham perfekt for Dortmund

Af Raymund Nelausen

I går blev det endelig officielt, at 17-årige Jude Bellingham skifter fra Birmingham til Dortmund, som har brugt mange penge på englænderen. Det kommer dog til at gavne klubben på sigt, da Bellingham og Dortmund er det perfekte match.

Article image
Ritzau-Scanpix

En lang transfersaga fik sin afslutning i går, da Borussia Dortmund endelig kunne præsentere 17-årige Jude Bellingham som ny spiller i klubben. Det er ikke meget seniorfodbold, som Bellingham har fået, da han fik sin debut for Birmingham City for kun under et år siden, og siden da er det blevet til 40 kampe for den engelske klub i Championship.

Det bliver dog ikke et problem i Dortmund, som tidligere har vist, med spillere som Christian Pulisic, Jadon Sancho og Giovanni Reyna, at unge spillere får chancen på holdet. Det er også en af grundene til, at Jude Bellingham valgte Dortmund frem for klubber som Manchester United og Chelsea.

Bellingham har fra en tidlig alder vist, at han er et stort talent. Han har både imponeret på Birminghams akademi og diverse engelske ungdomslandshold, og skal nu forsøge at gøre det samme i den tyske storklub. Overgangssummen endte på lidt over 200 millioner, og selvom det er mange penge for en ung spiller, er det en god handel for Dortmund.

Skræddersyet til Dortmund

Jude Bellingham har i denne sæson vist, at han er dygtig boks-til-boks-spiller, der er afgørende i begge ender af banen. Englænderen er også god på bolden, og er garant for millimeterpræcise afleveringer til sine holdkammerater, og det er endda med begge fødder. Han er nærmest skræddersyet til Dortmunds spillestil, og han vil få det godt i Lucien Favres system.

Dortmund straffer modstanderne på omstillinger, hvor det er et krav, at spillerne hurtigt kan gå fra at forsvare til at angribe. Det bliver ikke et problem for Jude Bellingham, da han allerede i Birmingham har vist, at han med sin fart og touch på bolden er farlig på omstillinger.

Det er især i den defensive del af spillet, at englænderen har vist sit store potentiale. Her har han været sikker i sine indgreb og har erobret bolden gang på gang i Championship. Han er stærk i sine nærkampe, hvor han ikke er bange for at gå hårdt til den.

Det må få Favre til at klappe i sine hænder, da det er sådan, at han vil have sine midtbanespillere fungerer. Dortmunds midtbanespillere har haft til vane at stå langt tilbage på banen, for at kunne erobre bolden og sætte en omstilling i gang, og det er Jude Bellingham også i stand til.



Ikke klar endnu

Jude Bellingham og Dortmund er det perfekte match, men det kan blive endnu bedre. Der er nemlig stadig plads til forbedringer hos Bellingham, og det er især på banens sidste tredjedel. Det er blot blevet til fire mål og tre assist i denne sæson, og det er slet ikke nok.

Det er her, hvor han bliver nødt til at bygge på sit spil, hvis han vil få succes i Bundesligaen. Det får han også masser af tid til at forbedre, da han ikke er tiltænkt en plads fra start. Han er købt som fremtidens stjerne på Signal Iduna Park, og skal gå i fodsporene på sin landsmand, Jadon Sancho.

Der er store profiler, som Axel Witsel og Thomas Delaney, der spiller samme plads, og dem slår han ikke af foreløbig. Tempoet er langt højere i Bundesligaen end Championship, og derfor ryger han ikke i kamp med det samme. Det samme var tilfældet med Jadon Sancho, som også fik tid til at vænne sig til niveauet i Bundesligaen og Dortmund, og det har jo vist sig at være en god udvikling.

En af de største klubber i Europa

Planen for Jude Bellingham må være at få nogle indhop igennem sæsonen, og på den måde vænne sig til tempoet i Tyskland. Han skal nok få spilletid i både Bundesligaen og Champions League, og det er vigtig erfaring for Bellingham. Fortsætter han sin positive udvikling, kan han allerede næste sæson være tæt på startopstillingen hos Dortmund.

Han er i hvert fald stolt over, at han nu skal tørne ud for Dortmund og de fantastiske fans på Signal Iduna Park, når Bundesligaen åbner op for tilskuere igen. Dortmund er noget helt andet end Birmingham, og Bellingham glæder sig til udfordringen.

- Jeg er utroligt begejstret over at skulle spille for en af de største klubber i Europa. Filosofien de har, hvor de hjælper unge spillere med at forbedre sig, gjorde det til en nem beslutning for mig og min familie, udtalte Jude Bellingham efter sit skifte.

Selvom han kun er 17 år, bliver Bellingham en del af førsteholdstruppen fra dag et. Det bliver derfor spændende at følge englænderens sæson og se, hvordan han kommer til at klare skiftet til en af de stærkeste ligaer i Europa.

Mere om Jude Bellingham

Mere om Birmingham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Başakşehir - Paris SGChampions League - Club Brugge - LazioChampions League - Dortmund - ZenitChampions League - Juventus - BarcelonaChampions League - Manchester U - RB Leipzig