Tre spillere i SønderjyskE stopper
SønderjyskE har valgt at sige farvel til tre af deres spillere.
Tre spillere i SønderjyskE stopper i klubben, når deres kontrakter udløber i slutningen af juli, skriver SønderjyskE på deres hjemmeside. Det drejer sig om Sebastian Mielitz, Nicholas Marfelt og Joao Pereira. Førstenævnte spiller har ifølge Der Nordschleswiger allerede fundet en ny klub, og skal angiveligt spille for FC Viktoria Köln i den tredje bedste række i Tyskland.
Spillerne har sammenlagt spillet mere end 200 kampe for sønderjyderne. Klubbens sportschef Hans Jørgen Haysen har udtalt sig om de tre spillers indsats:
- Fælles for dem alle tre er, at de har været i SønderjyskE i flere sæsoner, og vi takker dem mange gange for indsatsen i den lyseblå trøje, og vi ønsker dem alt det bedste fremover.