Guardiola tror på Champions League-deltagelse
Senere i dag bliver der truffet en afgørelse i sagen om Manchester City og eventuel udelukkelse fra europæisk fodbold.
Senere i dag, mandag, klokken 10:30 vil der blive truffet en afgørelse, i en af de mere omtalte sager i moderne fodbold. Manchester City fik for nogle måneder siden en karantæne for europæisk fodbold, og i deres tilfælde, Champions League, hvilket de har appelleret, og nu nogle måneder senere, vil der endelig blive truffet en afgørelse. Det er organisationen CAS (Court of Arbitration for Sport) der skal afgøre sagen, som er opstået grundet overtrædelser fra Citys side på Financial fair play-reglerne.
- Jeg er selvsikker, fordi jeg så argumenterne klubben har kommet med, og næste sæson vil vi være at finde der, men vi er nødt til at vente og bagefter vil jeg komme med min mening, eller klubben vil komme med et statement, lød det fra Manchester City-manager Pep Guardiola til Sky Sports.
Det der gør sagen så interessant udover, at det vedrører en af de mest succesfulde klubber i det seneste årti, er det her med, at en eventuel karantæne til City vil medføre, at femtepladsen i Premier League i indeværende sæson kan ende med at blive en Champions League-givende plads. Det er noget som specielt Chelsea, Leicester og Manchester United nok sidder og håber på.
Som skrevet vil afgørelsen på sagen blive offentliggjort omkring klokken 10:30 dansk tid i dag, hvor vi kan finde ud af, om næste års Champions League bliver med eller uden holdet fra den blå del af Manchester.