Lørdagens internationale rygter
Ceballos er en eftertragtet herre, og Barcelona er enige med Martinez - disse internationale rygter kan du bl.a. læse om i dagens rygtebørs.
AC Milan, Valencia, Real Betis og Arsenal er alle interesseret i Dani Ceballos. Arsenal får dermed kamp til stregen om den 23-årige i forsøget på at lave Madrid-spillerens lejeaftale om til et permanent skifte. (Express)
Barcelona er enige med Lautaro Martinez om de personlige vilkår. Aftalen kan dog kun blive realiseret, hvis klubben kan sælge Philippe Coutinho. (ESPN)
Werden Bremens ubestridte stjerne, Milot Rashica, har anmodet om at blive solgt denne sommer - det bekræfter klubbens sportsdirektør. Wolves, Liverpool, AC Milan, RB Leipzig og Hertha Berlin skulle alle være interesseret i den 24-årige. (Werder Bremen via Bundesliga News)
Barcelona er favoritter til at hente den spanske angriber, Fabian Luzzi. Den 16-årige spiller i Rayo Vallecano, og der er angiveligt flere interessede klubber i Europa. (Marca)
FC Twente er tæt på at hente Evertons Nathan Markelo på en låneaftale. Den 21-årige hollænder har stadig sin førsteholdsdebut for den engelske klub til gode. (De Telegraaf)
Monaco har fået et 90 millioner kroner-bud på Axel Disasi afvist. Den 22-årige forsvarsspiller tørner ud for franske Reims, der har prissat franskmanden til 110 millioner kroner - Southampton er også interesseret. (L'Equipe)