LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Silkeborg sælger anfører og stortalent til udenlandsk klub

Med nedrykningen til landets næstbedste række var det ventet, at Silkeborg IF ville sælge klubbens anfører.
Mandag bekræfter nedrykkede Silkeborg IF, at de har solgt Mads Emil Madsen til den østrigske klub LASK Linz. Midtbanespilleren er et produkt af talentarbejdet i Silkeborg IF, og i denne sæson har han været et af de få lyspunkter i en ellers svær sæson for klubben.

- Det er med både glæde og vemod, vi tager afsked med Mads Emil, for han har udviklet sig til et spillemæssigt omdrejningspunkt på vores hold og er en fornem repræsentant for klubben, siger sportschef Jesper Stüker i en pressemeddelelse.

Den unge midtbanespiller var ikke med i weekendens Superliga-kamp mod Sønderjyske, da han var i Østrig for at underskrive kontrakten.

- Jeg har haft nogle fantastiske år i SIF og har meget at takke klubben for. Men jeg har også på det seneste kunnet mærke, at tiden er inde til at prøve mig selv af på et højere niveau. Derfor er jeg også glad for, at det hele nu er faldet på plads, siger Mads Emil Madsen i samme pressemeddelelse.

Mads Emil Madsen er 22 år, og han er desuden klubbens yngste anfører nogensinde.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder