Fodbold nyheder

Eriksen hyldes i Italien

Af Troels Drasbech

Danskerens præstation i kampen mod Sampdoria har fået store roser.

Article image
Ritzau-Scanpix

På Indkast beskrev vi således Christian Eriksens præstation i Inters seneste kamp mod Sampdoria:

- Med assist og flere gode muligheder, sprudlede danske Christian Eriksen søndag aften for Inter, da Serie A-sæsonen blev genoptaget med en 2-1-sejr for ”Nerazzurri.”

Dog er Indkast ikke det eneste medie, der har givet store roser til den danske stjerne oven på weekendens 2-1-sejr. Flere af de helt store italienske medier har efterfølgende også været ude og hylde den offensive kreatør:

- Han har allerede indflydelse som en mester - assisten til Lukaku var en perle. Han mestrer både de korte og de lange afleveringer. Balletten foran Audero (Sampdorias målmand, red.) var en fryd for øjet. Det nye Inter er bygget op omkring ham, skrev Gazzetta dello Sport - efterfulgt af en topkarakter - ifølge TV2.dk.

- Fantastisk præstation af Eriksen: Fra assisten til den belgiske angriber (Romelu Lukaku, red.) til de mange opfindelser, der kommer af hans bevægelser i mellemrummene, lød det fra avisen Tuttosport ifølge TV2.dk

Eriksen har selv været ude og konkludere, at man slet ikke har set det bedste fra danskeren endnu - efter Eriksens nye placering lige bag angriberne, har det allerede set utroligt lovende ud, og vi kan med danske briller blot håbe på endnu mere succes inden EM 2021.

Mere om Christian Eriksen

Mere om Inter

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik