Fodbold nyheder

Økonomi sluttede jagten på drømme-angriberen

Af Henrik Varbøl Andersen

Liverpool har opgivet muligheden for at forstærke sig med tysker, og angiveligt er det økonomi der blokerer skiftet.

Article image
Ritzau-Scanpix

Liverpools tyske-manager Jürgen Klopp greb telefonen og ringende til Timo Werner for at forklare grunden til det manglende skifte. Engelske Mirror skriver, at Liverpools amerikanske ejere har sagt nej til at købe den tyske-angriber, da de ikke vil bruge store summer på nye spillere denne sommer.

Klopp skulle ifølge Mirror have fået beskeden fra ejerne, og straks efter greb den tyske-manager telefonen og ringede til sin landsmand med den nedslående besked. Ifølge engelske medier har ”The Reds” tidligere afvist, at de ville betale frikøbs-klausulen på 420 millioner kroner, da de forventede at spilleren ville kunne købes billigere på et senere tidspunkt.

Ifølge Athletic er Werner og Klopp dog fortsat på god fod på trods af det glippede skifte til Champions League-mestrene. Det skyldtes i høj grad, at Liverpool-manageren personligt ringede og forklarede Werner, at det udelukkende var økonomien, som gjorde udslaget i kampen om angriberen.

Det menes, at Corona-pandemien har haft indflydelse på Liverpool-ejernes mådeholdenhed. De vil ikke bruge store summer på nye spillere, før de har et overblik over hvilken betydning det får for klubben.

I går skrev flere medier, at Werner så godt som sikkert skifter til Chelsea i stedet. De har indløst den frikøbs-klausul, som Liverpool altså ikke vil.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik