Fodbold nyheder

Mourinho melder tre profiler skadesfri

Af Daniel Fisker

Tottenham-manageren José Mourinho har løftet sløret for, hvordan det ser ud med Tottenham-truppens mest alvorlige skader.

Article image
Ritzau-Scanpix

Fire Tottenham-profiler var ukampdygtige grundet skader, da klubben fra det nordlige London mødte Burnley i Premier League den 7. marts. Steven Bergwijn pådrog sig ydermere en ankelskade i 1-1-kampen på Turf Moor.

Disse fire spillere var derfor fraværende i Champions League-kampen mod RB Leipzig – den sidste kamp, inden sæsonen blev suspenderet for Tottenhams vedkommende. Den lange pause har medført, at Tottenham-manageren José Mourinho i dag kan give gode skadesopdateringer.

- I forhold til de store skader, som endte med operationer – Moussa (Sissoko, red.), Sonny (Heung-min Son, red.) og Harry (Kane, red.) – så ja, de er tilbage, udtaler José Mourinho ifølge Tottenhams officielle hjemmeside.

- Vi genoptager træningen med hele gruppen næste mandag.

- Ja, de kommer til at være en del af gruppen.

Tottenham indtager ottendepladsen i Premier League, hvorfra der er fem point op til femtepladsen, der giver adgang til Europa League, og syv point op til fjerdepladsen, der giver adgang til Champions League.

Mere om Tottenham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik