LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Malthe Noes

Pione Sisto udsat for racisme

Ungdomsårene i Ikast var ikke blot en dans på roser…
Det har været en uge i Pione Sistos navn, hvor medierne har delt den opsigtvækkende historie omkring danskerens VM-depression tilbage i 2018. En historie der kommer som følge af, at Sisto udeblev fra Celta Vigos træning efter genopstarten af fodboldtræning i Spanien.

Nu følger Politiken op med en ny spektakulær historie, som omhandler Sistos ungdomsår i FC Midtjylland. På akademiet i Ikast blev han nemlig udsat for racisme blandt sine holdkammeraters forældre, hvilket bl.a. har taget hårdt på venstrekantens mentale helbred.

- Jeg har altid driblet meget. Det ved jeg godt. Men på akademiet i Ikast førte det nogle gange til, at jeg måtte høre på, at forældre til mine medspillere råbte: 'Spil nu bolden' og så et eller andet grimt om min hudfarve, jeg ikke vil gengive.

- Bare fordi jeg ikke ligner de fleste danske drenge. Det kunne slå mig ud, at forældre råbte sådan til en teenager, der var holdkammerat med deres egen søn, lyder det fra Pione Sisto til avisen.

Pione Sisto spillede for Herning-klubben indtil 2016, hvorefter han skiftede til spanske Celta Vigo.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder