Fodbold nyheder

Liverpool forsøgte at snuppe Bayern-mål

Af Henrik Varbøl Andersen

Manchester City-tysker har sat kursen mod München i stedet for at blive i England.

Article image
Ritzau-Scanpix

Premier Leagues-tophold Liverpool indledte en charmeoffensiv i et forsøg på at hente Leroy Sane for næsen af Bayern München, det beretter Sport Bild-journalisten Christian Falk. Han beretter, at Jürgen Klopp har forsøgt at overbevise Sane om, at komme til Liverpool på en fri transfer næste sommer. Sane er dog ikke med på ideen på grund af den store rivalisering mellem Manchester City og ”The Reds”.

Den tyske kantspiller er i stedet opsat på, at turen skal gå hjem til Tyskland og Bayern München. Storklubben har jagtet ham siden sidste sommer, men en alvorlig knæskade i en kamp mod netop Liverpool bremsede transferen. De tyske mestre har dog bevaret troen på Sane, og de vil gå langt for at få ham denne sommer.

Ifølge TeamTalk rapporterede Sport Bild tidligere på måneden, at sydtyskerne var blevet enige med Sane om en kontrakt, og at de har fremsat et købstilbud til Manchester City. Leroy Sane var inden Corona-pausen netop vendt tilbage hos de blå fra Manchester efter sin knæskade.

Måske venter der en af de helt store handler til sommer mellem Manchester City og Bayern München. Det ser i hvert fald ud til, at spilleren selv har fravalgt ”The Reds” og muligheden for at blive i England.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik