LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Vidste du, at de har spillet for...
Stefan Lindahl

Vidste du, at de har spillet for - Bayern München

Indkast giver dig her en liste på 12 tidligere Bayern München-spillere, som du måske ikke vidste, havde spillet for den sydtyske gigant.
Pepe Reina
To EM-titler og en VM-triumf med Spanien. Det er de største triumfer, som den, nu 37-årige, spanske keeper Pepe Reina har hentet i tidernes løb. Han var i sæsonen 2014/2015 på kontrakt i den tyske storklub. Han kom til klubben fra engelske Liverpool for 22 mio. kroner, hvor han tilbragte otte år. Reina fik dog kun den ene sæson hos Bayern. Året efter skiftede han til italienske Napoli for 15 mio. kroner. Med Bayern blev det til et tysk mesterskab. Han fik i sæsonen tre Bundesliga-kampe, og holdte buret rent i alle tre.

Emre Can
Den tyske midtbanespiller er et ungdomsprodukt fra Bayern München. Han forlod den sydtyske klub til fordel for Bayer Leverkusen, som betalte 37 mio. kroner for midtbanespilleren i 2013. Året efter sendte Leverkusen ham videre til Liverpool for 90 mio. kroner. Can nåede syv førsteholdskampe for Bayern München.

Tim Borowski
Bayern München er den eneste anden klub, end Werder Bremen, som Borowski spillede for som senior-spiller. Det var dog for tyskerens vedkommende også en kort fornøjelse i Bayern. I sommeren 2008 skiftede han transferfrit til München-klubben fra Werder Bremen. Året efter blev han sendt retur til Bremen for 5,5 mio. kroner. Den tidligere tyske landsholdsmidtbanespiller nåede 35 kampe for Bayern, og scorede syv gange. To af de scoringer faldt imod netop Werder Bremen.

Landon Donovan
59 dage i starten af 2009 var amerikanske Landon Donovan Bayern München-spiller. Han blev udlånt til den tyske storklub fra LA Galaxy. 176 minutter spillede han for klubben. Donovan, som er den amerikanske landsholdsspiller med flest scoringer og næstflest kampe i national-dragten, blev året efter sendt til Everton, hvor han igen kom hjem op til sæsonstarten i MLS.

Paolo Guerrero
Ved VM-slutrunden stod Danmark overfor Peru i gruppespillet. På det peruvianske landshold startede nationens all-time-topscorer og normale anfører Paolo Guerrero på bænken. Den nu 36-årige angriber var for mange fodbold-elskere et kendt ansigt, hvor primært hans tid i Hamburger SV huskes. Han kom som ungdomsspiller til Bayern München fra Alianza i hjemlandet. I 69 andenholdskampe for den sydtyske klub nettede peruvianeren vanvittige 49 gange, og klubben så Guerrero som Claudio Pizarro 2.0. Helt samme snit nåede han dog ikke for klubbens førstehold, hvor det blev til 13 scoringer i 45 kampe. I sommeren 2006 solgte Bayern angriberen til Hamburger SV for 17 mio. kroner to år før, hans kontrakt udløb. I Hamburger SV leverede Guerrero 51 kasser i 183 kampe.

Torsten Frings
Frings var fast inventar på Tysklands midtbane under VM i 2006. I turneringens første kamp lagde han dog også ud med et dommedagshug, som sikrede værtsnationen en 4-2-sejr over Costa Rica. Størstedelen af sin seniorkarriere tilbragte Frings hos Werder Bremen med små og korte afstikkere. En af dem var til Bayern, hvor han tilbragte en enkelt sæson. Han blev af den sydtyske gigant købt i Borussia Dortmund for 69 mio. kroner. Efter 45 kampe og en tysk double blev han sendt hjem til Werder for 37 mio. kroner. Nøjagtig 365 dage var Frings Bayern-spiller.

Piotr Trochowski
I 2016 lagde den offensive midtbanespiller egentlig støvlerne på hylden efter en enkelt sæson i Augsburg, men i efteråret 2019 besluttede han sig for i en alder af 35 år at genoptage karrieren for Hamburger SV’s tredjehold. Netop Hamburger SV hentede Trochowski i Bayern München i sommeren 2005 for 7,5 mio. kroner. Før det havde han efter tid på diverse Bayern-ungdomshold spillet dig op til førstehold, hvor han fik 15 kampe og scorede et enkelt mål. I Hamborg-klubben spillede den tidligere tyske landsholdsspiller 259 kampe.

Niko Kovac
Den tidligere Bayern München-træner Niko Kovac var også aktiv spiller i den sydtyske klub. Kovac kom til Bayern i 2001 fra Hamburger SV. Han kostede Bayern 41 mio. kroner. To år fik han i klubben, hvor også hans bror Robert spillede, inden han blev sendt videre transferfrit til Hertha Berlin. Den tidligere kroatiske landsholdsanfører spillede 51 kampe for Bayern München, og bidrog med fem scoringer og to oplæg fra sin midtbane-plads.

Alou Diarra
To franske mesterskaber vandt Alou Diarra som aktiv fodboldspiller. Et med Olympique Lyon og et med Girondins Bordeaux. Inden midtbanespilleren havnede i de to klubber havde han blandt andet været i Bayern München. Han kom til klubben fra Louhans-Cuiseaux i sommeren 2000 på en fri transfer. Franskmanden spillede nul kampe på klubbens førstehold, inden han blev sendt til Liverpool to år senere. Ligesom da han ankom, til Bayern, uden overgangssum.

Zvjezdan Misimovic
Misimovic kom til Bayern som ungdomsspiller. Blot fire gange i tiden hos den sydtyske gigant nåede han at repræsenterer førsteholdet fordelt på 21 minutter. På klubbens andethold havde han dog ikke problemer med at få spilletid. I perioden fra 2000 til 2004 spillede han 103 kampe for holdet. I sommeren 2004 forlod den offensive midtbanespiller Bayern til fordel for VfL Bochum på en fri transfer. Fem år efter skiftet væk fra den sydtyske klub kunne Misimovic sammen Wolfsburg fejre klubbens hidtil eneste tyske mesterskab. I 92 Wolfsburg-kampe leverede bosnieren 48 assist.

Thomas Hitzlsperger
Midtbanespilleren, der havde en formidabel sparketeknik, tilbragte sin aktive fodboldkarriere i diverse forskellige klubber og lande. Han fik dog sin fodbold-opdragelse i Bayern München, da han kom til klubben som helt ung i 1989. Efter elleve år i klubbens ungdomssystem drog han til Aston Villa og engelsk foldbold. Efter fem år i det engelske kom han hjem til Tyskland igen, hvor VfB Stuttgart tog ham på en fri transfer. I foråret 2007 fejrede han sammen med resten af Stuttgart klubbens blot femte mesterskab. I 172 Stuttgart-kampe blev det til 30 scoringer og 21 oplæg fra Hitzlsperger.

Massimo Oddo
I 2007 vandt AC Milan med Massimo Oddo i startopstillingen Champions League for syvende gang. Kort efter triumfen blev den italienske højre back sendt på leje hos Bayern München, hvor det franske ikon på positionen Willy Sagnol nærmede sig et karrierestop. Sommeren efter vendte Oddo dog hjem til Milano, og Philipp Lahm erobrede pladsen som højre back i den tyske klub. Seks assist blev det til fra Oddo i 27 Bayern-kampe. I Oddos eneste Bayern-sæson blev den sydtyske gigant nummer to i Bundesligaen efter Wolfsburg.

Boblere:
Sandro Wagner
Pierre-Emile Højbjerg
Roberto Soriano

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder