United-legende advarer: Det vil være vanvid at sælge ham
Manchester United-legenden Dwight Yorke advarer klubben mod at sælge den unge stjernespiller Alejandro Garnacho, som rygtes væk denne sommer.
Garnacho blev senest udeladt af truppen i sæsonens sidste kamp mod Aston Villa, efter han kun fik en indskiftningsrolle i Europa League-finalen mod Tottenham.
En beslutning, der angiveligt har skabt utilfredshed hos argentineren.
Men ifølge Yorke bør United tænke sig godt om.
"Manchester United ville være vanvittige, hvis de kunne overveje at sælge Garnacho. Han er ung, har kæmpe potentiale, og manglen på alternativer betyder, at han spiller for meget og ser udbrændt ud. Det er en læringskurve – men han skal blive," siger Yorke til PokerScout.
Samtidig puster Garnachos kæreste til rygterne. Hun delte på Instagram et billede af parrets barn i United-trøje med teksten “Last match” og en grædende emoji.