Arsenal tilbyder lang kontrakt til stjerneangriber
Den svenske angriber Viktor Gyokeres har haft nogle rigtig gode sæsoner i den portugisiske storklub Sporting Lissabon, hvor han har sparket mål ind på samlebånd.
Han har også nogle rigtig gode stats i denne sæson, hvor han har spillet 52 kampe for Sporting Lissabon, og her er det blevet til 54 scoringer samt 13 assists fra ham.
Gyökeres har i alt scoret 97 mål i 102 kampe for den portugisiske storklub, og han har været et af de varmeste navne i Europa de seneste sæsoner, og der er meget, der tyder på, at han står overfor et stort skifte denne sommer.
Han har været sat i forbindelse med nogle af de helt store klubber, og et skifte til Premier League ligner det mest sandsynlige, hvor bl.a. Manchester United og Arsenal har været meldt interesseret.
Nu skriver den italienske sportsjournalist Nicolo Schira, at Arsenal er i god dialog med svenskerens lejr, og at de skulle have lagt en kontrakt på bordet, der vil binde Gyökeres til den engelske hovedstad frem til sommeren 2030.
Gyökeres fylder 27 år i næste uge, så hvis han skriver under på den kontrakt, vil han være i Arsenal, til han bliver 32 år.