Midt i guldfejring - Neestrup affejer rygter
Jacob Neestrups succes i sin tid som cheftræner for FCK har fået rygterne til at svirre, om denne sæson kunne være den sidste.
Indkast i Parken
Der har længe været spekulationer, om hvorvidt Neestrup fortsat er at finde på sidelinjen for FC København efter utallige rygter om interesse fra den tyske klub Wolfsburg.
Men midt i mesterskabseuforien afviser mesterskabstræneren, at han forlader klubben, efter at være blevet direkte adspurgt af den skrevne presse.
Er du FC København-træner efter denne sæson?
- Det har jeg planer om, ja.
Med den udmelding ser det ud til, at Wolfsburg får svært ved at overbevise Neestrup om at tilslutte sig klubben.
Desuden er det estimeret, at prisen for Jacob Neestrup er i omegnen af to millioner euro, svarende til 15 millioner kroner.