EM-bold i Parken?
DR-sporten skriver, at det er fifty-fifty om EM-kampene kan spilles i Parken til næste år.
Der er endnu uvist, om Danmarks tre gruppekampe og en ottendedelsfinale ved det kommende EM kan afvikles i Parken. Det er kompliceret, at nå i mål med de udfordringer der er. Til DR-sporten udtaler DBU-formand Jesper Møller:
- Jeg er fortsat bekymret for, om vi kan få afviklet kampene i København. Lige nu vurderer jeg, at det er fifty-fifty, om vi lykkedes med, at kampene kan afvikles. Alle parter bag projektet er imødekommende og positive og tingene skrider fremad. Men der er altså fortsat nogle væsentlige knaster, der skal løses, før vi er sikre på, at kampene kan spilles i København.
Jesper Møller oplyser ikke hvilke konkrete problemer, som projektet er udfordret med. I begyndelsen af april blev det meldt ud, at der fortsat var et dansk ønske om at afvikle kampene i Parken.
Projektgruppen arbejder hårdt, da tidsfristen er torsdag den 30. april for, hvornår DBU skal melde ind til UEFA, om København bliver klar til at afvikle EM-kampene. UEFA valgte tidligere på året, at flytte EM til 2021, da det ikke var muligt at få det afviklet grundet Corona-virussens indtog i Europa.
I 2021 skal København ligeledes være værtsby for starten i det franske etapeløb Tour De France.