Kevin-Prince Boateng: Jeg ville gerne vende hjem
Boateng skrev en besked til Klinsmann, hvor han nævnte, at han var klar på et comeback.
Kevin-Prince Boateng spillede for Hertha Berlin i årene 2005-07 inden han skiftede til Tottenham i London. I vinterens transfer-vindue var han parat til at returnere til Berlin. Han skrev sågar en SMS til daværende Hertha-træner Jürgen Klinsmann, men der kom aldrig noget svar retur.
I tyske Spiegel løfter Boateng sløret for sine planer med et skifte tilbage til hovedstads-klubben. Han fortalte:
- Om sommeren ville jeg lige have taget telefonen og ringet til Götze og Draxler og sagt. Kom her til drenge og lad os opbygge noget her. Det var min plan, at jeg kunne gøre Hertha attraktiv igen.
Han ville også have skrevet en ny klub-hymne sammen med et par Berlin musikere for et give klubben en ny glans. Boateng der har været vidt omkring og i lande som England, Italien og Spanien endte i vinterens transfer-vindue med at skifte til tyrkiske Besiktas.
Boateng fik som sagt aldrig svar fra træner Klinsmann, da han stoppede i klubben i januar måned. Måske skal Boateng forsøge sig med en SMS til Bruno Labbadia, som fornyelig blev ansat som træner i Hertha.