Fodbold nyheder

Haaland afslører vigtige parametre om hans valg af klub

Af Christian Kern Hansen

Erling Haaland har i et interview med Europsort forklaret om de vigtiste elementer en klub skal besidde, hvis de vil overbevise ham om et skifte.

Article image
Ritzau-Scanpix

Erling Haaland´s karriere har for alvor taget fart det seneste år, da han i efteråret brød igennem på den internationale scene, da han scorede adskillige mål for sin daværende østrigske klub Red Bull Salzburg. De overbevisende og ekstraordinære præstationer på den fineste europæiske scene udmøntede sig i en masse spekulationer om normandens fremtid, og klubber som Manchester United og Chelsea blev hurtigt sat i forbindelse med det norske stjernefrø.

Haaland valgte dog i sidste ende at tilgå det tyske storhold Dortmund, og de engelske klubber har derfor nok tænkt situationen igennem en ekstra gang, og overvejet hvad der gik galt i promoveringen af deres klubber. Nu har Erling Haaland forklaret Eurosport hvad det er for nogle enkelte parametre som spiller en stor rolle i hans valg af klub.

- Du bliver nødt til at time hvor god du er, hvor god klubben er, folkene i klubben, hvordan de tager sig af dig, hvordan de hjælper dig med at udvikle sig, udtalte Haaland blandt andet til Eurosport ifølge Football.London.

Allerede i januar-måned 2019 stod normanden over for sit første større skifte, da han satte sin underskrift på en kontrakt med den østrigske topklub Red Bull Salzburg, og netop dette skifte har Haaland også kommenteret på til Eurosport.

- Der er en masse faktorer, og jeg husker da vi diskuterede Salzburg og forskellige klubber, der fandt vi meget hurtigt ud af, at Salzburg var den bedste mulighed.

Erling Haaland har fået en fuldkommen formidabel start i Ruhr-distriktet, da han for Dortmund har præsteret at finde vej til netmaskerne hele 12 gange i 11 kampe. Desværre for Haaland er Bundesligaen ligesom næsten alle andre europæiske liga sat på pause, og man afventer stadig at få at vide, hvornår ligaen med sikkerhed kan genoptages.







Mere om Erling Håland

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik