LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Henrik Varbøl Andersen

Van Dijk: Jeg vil være Liverpool legende

Hollænderen vil op blandt de helt store navne i Liverpool og opnå legende status i klubben.
Virgil Van Dijk er allerede nu blandt fansenes favoritter i den røde Liverpool trøje. Han vil dog ikke nøjes med dette, men vil opnå legende status i klubben. På spørgsmålet om hvordan han gerne vil huskes i Liverpool, svarer Van Dijk ifølge Goal til mediet Sport:

- Som en Liverpool legende. Jeg vil opnå store ting her. Vi har et fantastisk hold. Vi mangler ikke noget, og vi har alt stillet til rådighed for at skabe succes. En træner vi kan relatere til, et alsidigt hold, en måde at spille på som sikrer sejre. Et stadion og fans som spiller en stor rolle. Ja jeg vil gerne være en af de spillere, som kommer tilbage til Anfield efter pensionen. Jeg ser klublegender til kampene, og jeg føler mig som en del af en stor familie.

Van Dijk er formentlig allerede stærkt på vej til at blive en legende i klubben. Han har vundet Champions League, UEFA Super Cup og Klub-VM med Liverpool. Klubben er også for første gang i 30 år stærkt på vej mod Premier League titlen.

Den store stærke hollænder kom til ”The Reds” i januar 2018 fra Southampton. Han har tidligere repræsenteret Celtic i Skotland og Groningen i hjemlandet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder