LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

M. Fernow

Real Madrid i intense forhandlinger om Benfica-juvel

Álvaro Carreras er et varmt navn på Berbabeu i øjeblikket, hvor der dog skal graves lidt dybere i lommen, hvis Real Madrid skal have ham.

Real Madrid og Benfica forhandler intenst om Álvaro Carreras, og forskellen mellem enighed og en afbrudt handel er nu blot otte millioner euro – svarende til cirka 60 millioner kroner. 

Madrids bud lyder på 40 millioner euro (ca. 298 mio. kr.), mens Benfica står fast på en samlet pakke på 48 millioner euro (ca. 358 mio. kr.).

Real forsøger ifølge mediet AS at presse prisen ned inden en afgørende deadline den 10. juni, hvor FIFA’s første transfervindue til Klub-VM lukker. 

Carreras er udset som en af tre spillere, Real ønsker med til USA, men tiden er ved at løbe ud.

Den personlige aftale med Carreras er allerede på plads. Den spanske venstreback, der tidligere har været en del af Real Madrids akademi, har gjort det klart, at han ønsker at vende tilbage. Siden han forlod klubben i 2021 til fordel for Manchester United, har han udviklet sig markant – senest med en flot sæson i Benfica.

Carreras har i 2024/25-sæsonen imponeret så meget, at han blev udtaget til sæsonens hold i den portugisiske liga. 

Han har angiveligt en frikøbsklausul på 50 millioner euro (ca. 373 mio. kr.), men Real Madrid håber at lukke aftalen for to millioner euro mindre.

Benfica har allerede hentet Carreras’ afløser i Samuel Dahl og skal ifølge børsregler offentliggøre den endelige transfersum. Derfor ventes den præcise handel – hvis den lykkes – snart at blive bekræftet officielt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder