Fodbold nyheder

Tidligere Dortmund-stjerne:
Han bør have Håland som sit forbillede

Af Troels Drasbech

Den snart 16-årige Moukoko skal tage ved lære hos Håland, hvis det står til Michael Rummenigge.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den tidligere Dortmund- og Bundesliga-stjerne Michael Rummenigge, lillebror til Karl-Heinz Rummenigge, har været ude og kommentere på det unge stjernefrø Youssoufa Moukoko grundet den nylige ændring i Bundesligaen, der gør det muligt for klubberne at give debut til spillere, når de er fyldt 16 år.

Moukoko bliver snart 16 år, og med den enorme hype han har fået efter sine absurd gode statistikker på Dortmunds ungdomshold, går snakken allerede om en mulig Bundesliga-debut til den unge angriber, når han er myndig. Rummenigge mener dog, at angriberen ikke er parat til det øverste niveau endnu:

- Hvis Moukoko arbejder hårdt og forbliver sund, kan han blive en stor fodboldspiller. Lige nu må den unge angriber dog først blive endnu mere robust, klogere og mere selvsikker. Man kan ikke gå amok og forvente en målmaskine i så ung en alder eller sammenligne ham med Robert Lewandowski eller Gerd Müller, skrev Rummenigge i en klumme til tyske Sportbuzzer. Det erfarer Bild.

- Han skal langsomt integreres til professionel fodbold. Træningerne er en helt ny verden, hvor han skal tilpasse sig det høje tempo. Han bør have Erling Håland som sit forbillede - han er ikke meget ældre, men han er naturligvis nået meget længere i sin udvikling, afslutter Rummenigge.

15-årige Youssoufa Moukoko har i denne sæson spillet for Dortmunds U19-hold, hvor han har bidraget med 34 mål og ni assists i kun 20 kampe.

Mere om Erling Håland

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik