Christian Bang Jensen

Bemærkelsesværdige hold – Inter 2009/10

Indkast.dk kigger tilbage og ser på nogle af de mest bemærkelsesværdige historier og hold i fodboldhistorien. Denne gang er det et specielt hold, der opnår specielle resultater med en speciel manager.
Rejsen mod Internazionale Milano, Inter Milan eller bare Inters 2009/10-sæson tager sin begyndelse i maj 2006. Her bliver italiensk topfodbold ramt af en af de største skandaler i historien. En række telefonaflytninger viser, at der har været aftalt spil mellem flere trænere og dommere i perioden 2004-2006. Særligt involverede er Juventus, der i samme periode vinder to mesterskaber. ”Den Gamle Dame” tvangsnedrykkes til Serie B og mister sit mesterskab i 2005/06-sæsonen. Det gives i stedet til Milano-klubben Inter.

Dermed vinder Inter for første gang i 15 år Scudetto’en, men det skulle ikke blive den sidste. For med Juventus ude af billedet ligger landet åbent for Roberto Mancini og Il Nerazzurri. I den følgende sæson vinder Inter mesterskabet på imponerende vis, med et rekordstort antal sejre i træk. 17 kampe i træk fra oktober 2006 til februar 2007 bliver vundet, hvilket var italiensk rekord.

Succesen smager godt hos Inter-ejeren Massimo Moratti, der har et stort ønske for 2007/08-sæsonen. At vinde det italienske mesterskab for tredje gang i træk og Champions League for første gang siden 60’erne. Mesterskabet kommer i hus på sidste spilledag, da Zlatan Ibrahimovic sikre sejren over Parma med to mål, men Champions League-drømmer brister allerede i februar, da Inter taber til Liverpool på Anfield. Det ene nederlag fører til, at Roberto Mancini et par måneder senere bliver fyret midt i mesterskabsfesten.

Massimo Moratti vil vinde Champions League, og han henter derfor en portugiser ind, der har bevist sig i turneringen. Den 2. juni 2008 træder ”The Speciel One” Jose Mourinho ind på San Siro som ny cheftræner.

Portugiseren fortsætter det arbejde som Roberto Mancini har startet og henter ikke nævneværdige forstærkninger ind, hvilket fører til det fjerde mesterskab i træk, men stadig ingen europæisk triumf.

Moratti og Mourinho sætter sig sammen og lægger en plan, og den inkluderer massiv investering i truppen. I en vild byttehandel sender Inter Zlatan Ibrahimovic til FC Barcelona, mens Samuel Eto’o ryger den anden vej. Derudover hentes Wesley Sneijder i Real Madrid, Diego Milito og Thiago Motta i Genoa og forsvarsgeneralen Lúcio. Fem spillere som alle får afgørende betydning for holdet, der skal opnå den største bedrift i italiensk fodbold. Derudover tæller holdet Inter-legenderne Júlio César, Maicon, Esteban Cambiasso og ikke mindst anfører Javier Zanetti.

Inter starter sæsonen som lyn og torden og er i oktober allerede 16 point foran nummer to i Serie A. I Champions League kommer man videre fra ”Dødenspulje,” hvor man har stået overfor FC Barcelona med en ung Lionel Messi og Pep Guardiola på trænerposten. I foråret står man igen overfor FC Barcelona. Denne gang i semifinalen i Champions League. Med taktisk snilde, en solid defensiv og skarpe omstillinger kører Il Nerazzurri de spanske mestre over og i returopgøret holder italienerne føringen, på trods af hårdt pres og et rødt kort til Thiago Motta, hvilket fører til ikoniske scener af en jublende Jose Mourinho.

Inden finalen vinder Inter både Coppa Italia og det femte mesterskab i træk i høj grad takket være den nye angriber Diego Milito. Også i Champions League-finalen mod Bayern München har argentinske Diego Milito en hovedrolle. Den langhårede angriber, der mest af alt ligner Sylvester Stallon-karakteren Rocky Balboa, score begge mål, som gør Inter til det første italienske hold, der vinder ”The Trible."

Starting XI

Júlio César, Brasilien, 54 kampe, 0 mål

Maicon, Brasilien, 52 kampe, 7 mål
Lúcio, Brasilien 48 kampe, 2 mål
Wálter Samuel, 42 kampe, 2 mål
Javier Zanetti, Argentina, 55 kampe, 0 mål

Esteban Cambiasso, Argentina, 47, kampe, 4 mål
Dejan Stankovic, Serbien, 43 kampe, 5 mål
Thiago Motta, Italien, 40 kampe, 4 mål

Wesley Sneijder, Holland, 41 kampe, 8 mål

Diego Milito, Argentina, 52 kampe, 30 mål
Samuel Eto’o Cameron, 48 kampe, 16 mål

*Alle turneringer er medregnet i antal kampe og mål.

Kampen vi husker
Inter – FC Barcelona 3-1

Hvad skete der efterfølgende
Efter sejren i Champions League-finalen over Bayern München, stod Jose Mourinho på direkte TV og erklærede sig som ny manager for Real Madrid. Dermed sluttede portugiseren på toppen med Inter. Fem Scudetti i træk og det første italiensk hold nogensinde til at sikre sig ”The Triple.”

Men de glade 00’ere var slut for Il Nerazzurri. Sæsonen 2010/11 endte da med en sølvmedalje efter lokalrivalerne AC Milan, men holdet havde toppet i finalen mod Bayern München og i de følgende transfervinduer mistede man flere af de bærende kræfter som Samuel Eto’o, der tog til Rusland, Thiago Motta, der bliver lokket til det spændende projekt i Paris Saint-Germain og ældre kræfter som Júlio César og Lúcio forsvinder på fri transfer.

I sæsonen 2011/12 ender Il Nerazzurri på en sjetteplads, mens man i 2012/13 når et lavpunkt med en niendeplads.Klubben har op igennem 10’erne været plaget af intern uro, og flere gange har klubben skiftet hænder mellem asiatiske rigmænd. Den 6. juni 2016 erhvervede Zhang Jindong og Suning Holdings Group sig majoritetsandel af Inter for ca. 2 milliarder kroner. Zhang Jindong sidder stadig på magten i Inter og med ham i ryggen, er vinden begyndt at vende for den gamle Milano-klub, der er blevet en stor og vedvarende udfordre til Juventus’ dominans.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER