Fodbold nyheder

Hvor skal Pedro hen?

Af Malthe Noes

Pedros fremtid har i længere tid været en uklar sag, men nu er der nyt...

Article image

I London var fansene begyndt at takke Chelsea-offensiven Pedro for hans tid i klubben og sende lykønskninger spanierens vej på hans Instagram. Det sker efter, at Pedro for nyligt blev interviewet i hjemlandet Spanien, hvor det flere steder blev tolket, at den teknisk stærke kant var på vej væk.

- Jeg har set mange beskeder fra Chelsea-fans, der siger farvel og takker mig for tiden i klubben, og det sætter jeg pris på.

32-årige Pedro forklarer sig nu til Chelseas hjemmeside og slår fast, at der endnu ikke er besluttet noget:

- Men jeg vil gerne fortælle fansene, at min kontrakt løber ud, og jeg har stadig ikke snakket med klubben, siger Pedro til Chelseas hjemmeside og tilføjer:

- Jeg ved ikke, om jeg fortsætter her eller ej. Vi mangler endnu den snak. Men jeg har ikke skrevet med andre klubber. Jeg tilhører Chelsea.

- Jeg har en kontrakt. Mit ønske er at blive her, og vi ved åbenlyst ikke, hvad der sker endnu. Jeg skal snakke med klubben først, og derefter ser vi.

Pedro blev i 2015 solgt fra FC Barcelona til Chelsea og har siden scoret 29 mål for ’’The Blues’’.

Mere om Pedro

Mere om Chelsea

Optakt

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik