Fodbold nyheder

Barcelona tæt på brasiliansk stortalent

Af Henrik Varbøl Andersen

Barcelona har angiveligt vundet kampen om Sao Paulos stortalent Gustavo Maia foran Liverpool og Atletico Madrid.

Article image

Det er den engelske avis Dailystar, som bringer historien om det brasilianske stortalent Gustova Maia, der endnu ikke har fået debut på Sao Paulos førstehold. Angiveligt har både Liverpool og Atletico Madrid længe bejlet til det unge talent, men Barcelona var hurtige, da de først havde set ham i kamp.

Barcelonas talentspejdere overværede Maia i kamp, og han gjorde fantastisk reklame for sig selv med tre mål. Det førte til at Barcelona, som angiveligt var klar over andre klubbers interesse, gav Sao Paulo og Maia et tilbud nærmest med det samme.

I den spanske avis Marca har agenten Nilson Moura udtalt ifølge Dailystar, at Jürgen Klopp og Liverpool var for langsomme i forhandlingerne, og at Barcelona hurtigt ønskede at lukke handlen med Maia. Det skulle altså være lykkedes for dem.

Det forventes, at Maia tiltræder i Barcelona til sommer.

Mere om Barcelona

Optakt

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik