United vil snuppe Arsenal-stjerne
Manchester United planlægger at sende et bud efter stjernespiller, der repræsenterer ærkerivalerne.
Manchester United hentede i januar Odion Ighalo til klubben på en lejeaftale fra Shanghai Stenhua gældende for resten af sæsonen. Der er dog langt fra sikkert, at den bliver forlænget til en permanent kontrakt, og United planlægger nu ifølge The Sun at byde på Arsenal-anføreren Pierre-Emerick Aubameyang, der på det seneste er blevet rygtet kraftigt væk fra London.
Siden sit skifte fra Dortmund til Arsenal er der - udover Mohamed Salah - ingen, der har scoret lige så mange mål i Premier League som Aubameyang med henholdsvis 51 og 49 scoringer.
Ifølge mediet vil Uniteds indledende bud lyde på 406 millioner kroner, men de skal sandsynligt ende med at betale mere, hvis Arsenal skal have de 454 millioner kroner igen, som de i 2018 betalte for den 30-årige gabonesiske målmager.