Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
1 - 1
(1 - 1)
Everton
Manchester U
D. Calvert-Lewin (3)
B. Fernandes (31)
StillingReferat
Kasper Duelund Jensen

Hæsblæsende pointdeling på Goodison Park

Der var fart over feltet i den blå del af Liverpool, hvor især målmandspræstationerne fik afgørende indflydelse på kampens resultat.
Everton og Manchester United sørgede søndag eftermiddag for at give Premier League-elskerne en af sæsonens bedre kampe - i hvert fald målt på selve underholdningsværdien. Drama, mål, store fejl og sidste øjebliks redninger var alt sammen med til at karakterisere en intens affære på Goodison Park.

Kampen foregik i et ekstremt høj tempo, og det var tydeligvis noget, som flere af spillerne havde problemer med. Værst stod det dog til hos David de Gea og Jordan Pickford, der begge udviste skidt målmandsspil i første halvleg.

Første fejl stod de Gea for, da han få minutter inde i kampen sparkede bolden lige ind på foden af Dominic Calvert-Lewin, der efterfølgende kunne se bolden flyve i netmaskerne til en 1-0-føring.

Pinligt af den spanske målmand, men heldigvis for ham, så var Pickford heller ikke for dygtig, da han efter 31 minutters spil slet ikke fik gjort nok ved et langskud fra Bruno Fernandes. Og så kunne de to mandskaber ellers gå til pause ved stillingen 1-1.

Dette var en stilling, som holdt hele vejen til dommerens slutfløjt. Der var dog flere fine muligheder efter pausen for at lave det afgørende mål, men ind ville bolden ikke. De Gea og Pickford fik i den forbindelse rettet op på deres fejl fra første halvleg ved at diske op med et par verdensklasseredninger i kampens døende minutter.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER