Fodbold nyheder

Hazard-skade bekymrer belgisk landstræner

Af Obaida El-Itr

Når Eden Hazard at blive klar til EM? Situationen bekymrer den belgiske lejr.

Article image

EM løber som bekendt af stablen til sommer, og allerede nu er der grund til bekymring i den belgiske lejr. En af landsholdets største og mest betydningsfulde profiler, Eden Hazard, pådrog en ankelskade i weekenden under kampen mod Levante.

Dermed er det sikkert, at belgieren misser Champions League-kampene mod Manchester City og opgøret mod Barcelona på søndag. Spørgsmålet er, om Hazard når at blive klar til EM, og det er noget, som bekymrer Belgiens landstræner, Roberto Martinez.

- Vi er meget kede af det, fordi denne skade vil holde ham ude i mindst tre måneder, sagde Martinez ifølge Goal.com.

- En fodboldspiller som Eden Hazard skal altid være på banen. Vi har en fremragende dialog med Real Madrids lægestab, og vi er bekymret for Eden (Hazard).

- Det er en skam, fordi det også er sket før en vigtig kamp mod Manchester City.

Eden Hazard skiftede til den spanske hovedstadsklub fra Chelsea i sommeren sidste år. Belgierens ophold i det spanske har ikke være prangende, og nu må Real Madrid-tilhængerne væbne sig med tålmodighed i minimum tre måneder.

Mere om Eden Hazard

Mere om Real Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik