Sterling afslører ønske om Real-transfer til tætte venner
Noget kunne tyde på, at den engelske landsholdsspiller er på vej til den spanske hovedstad.
Raheem Sterling har eftersigende fortalt til flere af sine nærmest bekendte, at han ønsker at spille i La Liga og, at Real Madrid er meget attraktivt for ham. Sterling har tidligere på ugen fortalt om sin beundring for de spanske giganter og dermed pustet til rygterne, meddeler Express.
Hurtigløberens nuværende klub, Manchester City, slås i øjeblikket med en karantæne for de to næste sæsoner af Champions League, og dermed tyder meget på, at Sterling skal finde en ny klub, hvis han fortsat ønsker at optræde i verdens bedste klubturnering.
Sterling har i denne sæson bidraget med 11 mål i Premier League, og han vil uden tvivl være interessant for flere udenlandske klubber, hvis han beslutter sig for at ville videre.