Fodbold nyheder

Hvor mange kan du gætte? Fem danskere har spillet for Barca

Af Christian Bang Jensen

Kan du nævne de fantastiske fem danskere, der har spillet i FC Barcelona?

Article image

Martin Braithwaite er eftersigende millimeter fra det største og mest overraskende skifte i dansk fodbold siden... ja, måske nogensinde.

Med skaden til Ousmane Dembele er FC Barcelona kommet i alvorlige problemer i angrebet, hvor man mangler en spiller til at dække en kant eller tage pladsen som den centrale mand i fronttrioen med Antoine Griezmann og Lionel Messi. Derfor arbejdes der på højtryk for at sikre den danske angriber, der kan komme til Barca fra La Liga-klubben Leganes.

Martin Braithwaite vil blive den blot sjette dansker i Blaugrana-trøjen, såfremt skiftet går igennem, men kan du gætte de øvrige fem?

Indkast.dk bringer dig her listen, så du kan teste dine venner til aftenens Champions League-arrangementer:

Allan Simonsen
1979 - 1983
98 kampe, 31 mål
Scorede det udlignende mål i Cup Winners' Cup-finalen i 1982, da FC Barcelona slog Standard Liège med 2-1.

Michael Laudrup
1989 - 1994
167 kampe, 40 mål
Fire spanske mesterskaber, en Champions League-titel og en Copa del Rey-titel.

Ronnie Ekelund
1992 - 1994
1 kamp, 0 mål
Spillede primært for FC Barcelonas B-hold, hvor det blev til 66 kampe og 10 mål.

Thomas Christiansen
1991 - 1996
0 kampe, 0 mål
Født af en spansk mor, der forbød ham at skifte til Real Madrids ungdomshold. 60 kampe og 28 mål for FC Barcelonas B-hold og flere gange udlejet til andre spanske klubber. To A-landskampe for det spanske landshold.

Line Røddik
2016 - 2018
23 kampe, 1 mål
Eneste danske kvinde til at repræsentere FC Barcelona femení

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik