Dortmund - Frankfurt

Tyskland: Bundesligaen
Dortmund Ł. Piszczek (33), J. Sancho (50), E. Håland (54), R. Guerreiro (74)
Signal-Iduna-ParkFuld tid4-0Tilskuere: 81.365
Frankfurt
LineupReferatVideo

Håland tilbage på målsporet, da Dortmund kørte formstærke Eintracht Frankfurt over

Af Christian Kern Hansen

Der var ingen slinger i valsen at spore hos Dortmund i aftenens hjemmebanekamp mod Eintracht Frankfurt.

Article image

Dortmund og Eintracht Frankfurt var holdene der her til aften skulle igangsætte runde 21 i Bundesligaen. Hjemmeholdet Dortmund skulle forsøge at revanchere sidste weekends smertefulde 4-3-nederlag til Bayer Leverkusen. Et nederlag der kom i kølvandet på to sene indkassere mål inden for små to minutter. Skulle Dortmund fortsat efter denne spillerunde være en del af den absolutte top i Bundesligaen, var kun en sejr en mulighed for Ruhr-mandskabet. Udeholdet fra den tyske storby, Frankfurt, skulle forsøge at bygge videre på en glimrende forårssæsonstart, hvor dagens udebanehold havde præsteret tre sejre og en enkelt uafgjort i de fire første Bundesliga-kampe i 2020.

Dortmund satte sig hurtigt på spillet, da de med deres meget energiske udtryk hurtigt satte Eintracht Frankfurt under pres. Gæsterne kom ind til kampen med et meget defensivt udgangspunkt, hvor de håbede på, at sløsede opspilsfejl fra hjemmeholdet kunne straffes. Et scenarie som så oftest før har udspillet sig for Dortmund i denne sæson.

Efter otte minutter kom kampens første store mulighed, da Dortmund´s portugisiske kantspiller Raphael Guerriero sendte et frispark på den nærmeste stolpe. Et frispark som Eintracht Frankfurt-keeperen Kevin Trapp blot kunne håbe på ikke var velplaceret nok. Frisparket ramte dog ydersiden af stolpen, og stillingen var dermed stadig 0-0 efter kampens første otte minutter.

Resten af halvlegen forløb meget ensformet, da det fortsat var hjemmeholdet der styrede slagets gang, mens gæsterne håbede på at kunne profitere af kontraangreb. Men gæsterne fra Eintracht Frankfurt skabte absolut ingenting i første halvleg, og efter 33 minutter kom det ellers så formstærke udehold da også bagud, da den polske Dortmund-back Lukasz Pisszczek på kanten af feltet sparkede bolden ind ved den nærmeste stolpe med sit ellers så kølige venstreben. 1-0 til hjememholdet.

Den lynhurtige Dortmund-kantspiller Achraf Hakimi blev i overtiden af første halvleg sendt afsted på kanten, og kom også frem til en stor mulighed efter, at han havde afdriblet Eintracht Frankfurt-stopperen Martin Hinteregger, men marokkanerens afslutning blev en smule for upræcis, og pausestillingen var dermed 1-0 til hjemmeholdet Borussia Dortmund.

Dortmund kom i anden halvleg ud med den samme energi som i første, og der skulle ikke gå mere end fem minutter før, at Ruhr-mandskabet havde bragt sig yderligere i front. Jadon Sancho blev sendt afsted på kanten, og englænderen havde masser af plads til at trække ind i banen og gøre situationen farlig. Det blev den i den grad, og englænderen satte bolden ind ved den nærmeste stolpe. 2-0 til Dortmund.

Nu var Eintracht Frankfurt for alvor tvunget til at komme længere frem på banen og kreere nogle muligheder, men Dortmund fastholdte kontrollen over kampen, og blot fire minutter efter kunne det norske angribertalent Erling Håland endnu engang sparke bolden ind over stregen til stor begejstring for det fanatiske hjemmepublikum. Achraf Hakimi spillede nordmanden fri i det lille felt, og nordmanden svigtede ikke, og sparkede sikkert bolden ind bag Kevin Trapp i Eintracht-Frankfurt-målet, der nu havde blafret to gange på blot fire minutter. Erling Håland har dermed scoret otte mål i fem Bundesliga-kampe. 3-0 til topholdet.

Eintracht Frankfurt formåede aldrig at spille sig ind i opgøret, og efter 74 minutter blev ondt værre for gæsterne. En meget velspillende Raphael Guerriero var manden der kunne bringe Dortmund foran med 4-0, og kampen var nu mere eller mindre afgjort.

Dortmund kørte sikkert sejren hjem i kampens afsluttende fase, og kunne glæde sig over en vigtig sejr, hvor man ovenikøbet formåede at lukke af defensivt for både mål og chancer. Et element af spillet som den tyske storklub har haft markante problemer med specielt i denne sæson.

Med sejren spiller Dortmund sig op på en andenplads á point med RB Leipzig, der imorgen på hjemmebane tager imod Werder Bremen klokken 15.30. Derudover har Dortmund med dagens store hjemmebanesejr blot et enkelt point op til FC Bayern München, der dog også har en kamp i mente, når de søndag på udebane møder bundholdet FC.Köln.





Mere om kampen

Mere om holdene

Mere om Erling Håland

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik