Onsdagens internationale rygter
Napoli mister deres belgiske stjerne til sommer, Juventus vil hente spansk succestræner til klubben, og Philippe Coutinho får sænket sit prisskilt.
Napolis Dries Mertens forventer at forlade klubben til sommer på en fri transfer, og både Chelsea, Manchester United og Arsenal står klar til at rykke på en underskrift. (Daily Mail)
Ajax overvejer at byde på Tottenhams belgiske Jan Vertonghen, da den 32-årige forsvarsspiller har kontraktudløb til sommer. (The Guardian)
Juventus har fortsat planer om at rykke på Pep Guardiola, og de vil sørge for, at den 49-årige spanier kan få opfyldt alle sine krav. (Sun)
Dortmund får svært ved at holde på norske Erling Braut Haaland til sommer, da Manchester City har pengene klar til at købe angriberen, og han skal erstatte Sergio Agüero. (90min.com)
Den brasilianske Philippe Coutinho har fået besked på, at han skal forlade Barcelona til sommer, og hans prisskilt er blevet sænket. Flere af de store Premier League-klubber kan være interesseret i den billige brasilianer. (Express)