Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Frederik T. Sørensen

Klublegende: Omdiskuteret talent kan blive en gevinst

Tidligere stortalent kan blive en gevinst for Championship-holdet Middlesbrough, hvis man skal tro på klublegendes udtalelser.
Ravel Morrison var et af de mest omdiskuterede talenter, da han i starten af 10’erne steg op gennem ungdomsrækkerne i Manchester United. Sidenhen har han også formået at trække overskrifter til sig, men det har alt for ofte været for andet end gode præstationer på banen.

Efter et par kaotiske år med ophold i italienske Lazio, engelske QPR, mexicanske Atlas og svenske Östersund, skiftede Morrison i sommer til Premier League-oprykkerne Sheffield United, for at få karrieren på rette køl igen. Her fandt han i efteråret heller ikke musikken, og blev derfor lejet ud til Middlesbrough i Championship for resten af sæsonen.

Ifølge klublegenden Bernie Slaven, der i 80’erne og 90’erne nåede mere end 300 kampe for ”The Boro”, kan han blive en glimrende tilføjelse til manager Jonathan Woodgates tropper.

- Woody (Jonathan Woodgate red.) har taget et sats med Ravel Morrison, men det bekymrer mig ikke, skriver han for Teesside Live og fortsætter:

- Vi ved alle, at knægten har en forhistorie, men han har også en masse talent. Han er flamboyant, han er farverig og en karakter. Det kan jeg lide. Der er så mange spillere i fodbold, der er kedelige.

Ravel Morrison har endnu ikke fået sin debut for Middlesbrough. Hans seneste kamp, var da han for Sheffield United fik fuld tid i en FA Cup-kamp mod AFC Fylde.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER