Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 0
(0 - 0)
Tottenham
Manchester C
S. Bergwijn (63), S. Heung-Min (71)
X İ. Gündoğan (40), O. Zinchenko (60)
StillingReferat
Torsten Brix

Debutmål i ”hadets kamp”

Premier League-storkamp med fokus på straffespark, som City bare fortsætter med at misbruge – ligesom de gjorde med mange chancer imod Tottenham og den tydeligt utilfredse Jose Mourinho…
- Jeg har taget tre straffespark i denne sæson. To for Manchester City og et for det brasilianske landshold, og jeg har brændt dem alle. Når man brænder tre i træk, så må den næste til i rækken. Ederson ejer ikke nerver. Han er slet ikke til at slå ud, så hvis manageren bad ham om at tage et straffespark, så ville han score. Det er jeg helt sikker på.

Sådan kunne man tidligere på ugen – på Indkast.dk – læse, at Manchester City-spilleren Gabriel Jesus skulle have sagt om mulige straffespark for topholdet i Premier League. Netop forsøget fra 11 meter-pletten kom meget i fokus i søndagens topkamp imod Tottenham.

Kort inden pausen fik Manchester City korrekt et straffespark efter en VAR-kendelse, men igen misbrugte City den store afslutning, da Hugo Lloris reddede forsøget for Ilkay Gündogan, men skulle Raheem Sterling kort tid efter straffesparket have haft nok et straffespark? Efterfølgende var der masser af ballade, og det gav gult kort til blandt andet Oleksandr Zinchenko.

Netop Sterling havde et gult kort efter en meget hård stempling på Dele Alli efter blot et dusin minutter af kampen, men han blev på banen – det skulle Zinchenko ikke blive. Mere om det senere!

I første halvleg misbrugte Sergio Agüero to store chancer, og ineffektive City fortsatte efter pausen, hvor Pep Guardiolas tropper rodede meget i det, efter Lloris løb sammen med Japhet Tangana og City efterfølgende havde flere chancer for at score. Det gjorde de ikke.

Inden kampen havde Indkast.dk i artiklen - Ilden José og isen Pep mødes – igen berettet om hvordan rivaliseringen har været imellem Mourinho og Guardiola. Heri kunne man blandt andet læse, at Mourinho tidligere har sagt:

- Hver gang jeg spiller imod Pep, ender vi med at være 10 mand på banen. Er det en regel, som UEFA har lavet?

Denne gang var det dog Pep, som fik en mand udvist, da Zinchenko fik sit andet gule kort. Det blev kostbart, for kort tid efter scorede Tottenham, og hvilket mål…

I januars transfervindue skiftede Steven Bergwijn til Tottenham, og minsandten om han ikke scorede kampens første mål, da han fint brysttæmmende bolden, inden han sparkede den ind bag Ederson.

Det gjorde Son Heung-Min også med tyve minutter igen, da hans afslutning blev afrettet af Fernandinho, men værst så Nicolas Otamendi ud, som slet ikke fik dækket Tottenhams farlige angriber op, da scorede til slutresultatet 2-0, som gør, at Liverpool fortsat har 22 points forspring efter et debutmål i en meget dramatisk udgave af ”hadets kamp”…

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER