Atléticos banemænd skal op mod de forsvarende mestre
Lodtrækningen til 1/8-delsfinalerne i Copa del Rey endte med, at FC Barcelona trak et andet La Liga-hold, Real Madrid skal møde et tidligere storhold og Atlético Madrids banemænd får besøg af de forsvarende pokalmestre.
Fredag eftermiddag var der lodtrækning til 1/8-delsfinalerne i den spanske pokalturnering, Copa del Rey. Her trak pokaloverraskelsen Cultural Leonesa en ny svær modstander, da de skal op mod de forsvarende pokalmestre, Valencia.
Cultural Leonesa husere til dagligt i den tredjebedste spanske række, men det lykkedes alligevel for den lille klub torsdag aften, at slå storholdet Atlético Madrid ud 2-1 efter forlænget spilletid.
Også den anden overraskelse Badajoz, ligeledes fra den tredjebedste spanske række, kommer på en svær opgave, da de skal møde La Liga-oprykkerne Granada. Badajoz slog i onsdags Eibar med 3-1 og sikrede dermed deres billet videre i pokalturneringen.
Modsat Atlético Madrid var Real Madrid og FC Barcelona at finde i bowlen ved dagens lodtrækning.
Real Madrid skal op mod Real Zaragoza, der tidligere var fast inventar i La Liga, men som seneste var at finde i Spaniens fineste selskab i 2012-13.
FC Barcelona var mindre heldige med deres lodtrækning. Catalanerne træk danske Martin Braithwaite og hans holdkammerater hos Leganes.
Hele lodtrækningen kan ses nedenfor:
Badajoz vs Granada
Cultural Leonesa vs Valencia
Tenerife vs Athletic Bilbao
Real Zaragoza vs Real Madrid
Mirandés vs Sevilla
Rayo Vallecano vs Villarreal
Barcelona vs Leganés
Real Sociedad vs Osasuna