Dortmund forsøger at lukke Can-handel
Emre Can i en Dortmund-trøje kan snart blive virkelighed.
Tyske Emre Can har under Maurizio Sarri tilbragt det meste af sin tid i Juventus på bænken. En EM-slutrunde venter forude, og Juve-spilleren skal formegentlig få mange flere minutter i benene, hvis han skal komme i betragtning til Tysklands endelige trup.
Ifølge italienske La Gazzetta dello Sport er Borussia Dortmund interesseret i tyskeren, med de tyrkiske rødder, men klubberne kan ikke blive enige om prisen. Bundesliga-klubben forsøger at lukke en handel for 130 millioner kroner, men ’Den gamle dame’ ønsker 185 millioner kroner. Det forventes dog ifølge Nicolo Schira, journalist hos La Gazzetta dello Sport, at de to parter når til enighed, da Juventus ingen interesse har i at beholde midtbanespilleren.
Can blev af Sarri udeladt fra 21-mands-truppen til Champions League-gruppespillet.