Liverpool afviser tilnærmelser på offensiv-spiller
Både Roma og Sevilla er meldt interesserede i Xherdan Shaqiri, men Liverpool har afvist deres forespørgsler.
Tidligere i dag kunne Indkast.dk berette, at Roma var klar til at hente Xherdan Shaqiri i Liverpool, og nu har endnu en klub meldt deres interesse. Sevilla er, ligesom Roma, interesseret i at tilknytte den 28-årige spiller, men de rødblusede har dog afvist tilnærmelserne fra begge klubber. Det skriver BBC.
Grunden til, at Liverpool ikke vil sælge spilleren, er, at de stadigvæk er med i Champions League samt FA Cuppen og jagter Premier League-trofæet.
Xherdan Shaqiri kom til Liverpool i 2018 og spillede 30 kampe i sin første sæson med seks mål og fem assists til følge. I denne sæson har han blot tørnet ud for klubben 10 gange, men han har også haft problemer med skader.