Fodbold nyheder

Cavani har indgivet en transferanmodning

Af Daniel Fisker

Paris Saint-Germain-sportsdirektøren Leonardo har løftet sløret for, at Edinson Cavani har anmodet om at skifte væk fra den franske hovedstadsklub.

Article image

Edinson Cavani, som har kontraktudløb i Paris Saint-Germain til sommer, rygtes i øjeblikket væk fra den franske hovedstadsklub.

Nu har PSG-sportsdirektøren Leonardo løftet sløret for, at den uruguayanske angriber snart kan være fortid på Parc des Princes. I hvert fald har Cavani indgivet en transferanmodning.

- Edinson Cavani har anmodet om at forlade klubben. Vi holder et vågent øje med situationen, udtaler Leonardo ifølge Yahoo Sport.

Den mest ihærdige bejler er ifølge rygterne Atlético Madrid. Leonardo bekræfter da også, at den spanske hovedstadsklub har forsøgt sig med et bud.

- Vi fik et tilbud fra Atlético Madrid, men vi accepterede det ikke.

- Jeg ved ikke, hvordan det her ender. Vi kommer til at drøfte situationen yderligere. Vi kender situationen. Det er ikke en nem situation.

Det er stadigvæk et åbent spørgsmål, om PSG har planer om at erstatte Cavani, der står noteret for to sæsontræffere, hvis han ender med at forlade klubben, inden januar-transfervinduet smækker i.

- Det er et godt spørgsmål. Vi overvejer det.

Paris Saint-Germain har kurs mod det tredje franske mesterskab i træk. ”Les Parisiens” indtager førstepladsen i Ligue 1 med otte point ned til Olympique Marseille på andenpladsen.

Mere om Edinson Cavani

Mere om Paris SG

Optakter

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Lyon - JuventusChampions League - Real Madrid - Manchester C