Fodbold nyheder

Inter og Roma nærmer sig byttehandel

Af Stefan Lindahl

En byttehandel mellem Inter og Roma nærmer sig med hastige skridt.

Article image
Ritzau-Scanpix

Onsdag formiddag landede Inters italienske kant-spiller Matteo Politano i Rom. I løbet af i dag skal han gennemgå sit lægetjek. Italieneren kan med et skifte til Roma vende tilbage til sin barndomsklub, som han forlod endegyldigt i sommeren 2016 for at spille i Sassuolo, hvor fra han tog turen videre til Inter. Efter det blot 18 måneder lange eventyr i Milano-klubben er han så på ny klar til noget nyt.

Efter sigende skal Roma ikke betale for overgangen af spilleren, da de to klubber har planlagt en byttehandel, det meddeler mediet Calciomercato. I stedet for en transfersum sender Roma forsvarsspilleren Leonardo Spinazzola den anden vej. Spinazzola kom til Roma i sommerens transfervindue fra Juventus.

Roma fik i søndagens Serie A-kamp mod Juventus deres offensive-profil Nicolo Zaniolo skadet. Den 20-årige italienske Roma-profil er ude resten af sæsonen. Netop det faktum skulle være afgørende for accelerationen i forhandlingerne mellem de to klubber.

Mediet Calciomercato spår i, at Politanos afgang kan betyde, at milaneserne vil gøre, hvad de kan for at hente den franske Chelsea-angriber Olivier Giroud. Han er tidligere blevet kædet sammen med et skifte til Inter.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik