LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

38-årige Zlatan var en af weekendens hurtigste

38-årige Zlatan Ibrahimovic var den tredjehurtigste Serie A-spiller i den forgangne spillerunde.
Zlatan Ibrahimovic fik lørdag sin første startplads i AC Milan, siden han vendte tilbage til Milano-klubben i starten af januar.

Den 38-svensker takkede for tilliden fra træneren Stefano Pioli – ikke kun med sit ”debutmål”, men også med en særdeles høj gennemsnitshastighed.

Zlatan havde, ifølge den officielle Serie A-kamprapport, en gennemsnitlig sprinthastighed på hele 32,45 kilometer i timen i weekendens kamp mod Cagliari.

Det var en hurtigere gennemsnitshastighed end samtlige Cagliari-spillere. Den 38-årige svensker var i det hele taget kun overgået af holdkammeraten Davide Calabria.

En gennemsnitlig sprinthastighed på 32,45 kilometer i timen er bestemt ikke dårligt for en 38-årig mand på 1,95 meter.

Zlatan, som lukkede kampen med sin scoring til 2-0, leverede desuden flest skud på mål i weekendens Serie A-kamp, hvor han ramte indenfor målrammen to gange og forbi målrammen en enkelt gang.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder