Fodbold nyheder

Napoli fortsætter jagten på tidligere FCN-profil

Af Christian Kern Hansen

Ifølge Gianluca Di Marzio skal et møde mellem Napoli og Celta Vigo i tidsrummet mellem mandag-aften og tirsdag-eftermiddag finde sted. Napoli vil have fingrene i Stanislav Lobotka.

Article image
Ritzau-Scanpix

Stanislav Lobotka imponerede alt og alle i den danske Superliga, da han på midtbanen for FC Nordsjælland fuldstændig satte sig på spillet. Den tekniske slovak der udviklede sig markant under hans tid i FC Nordsjælland, blev i sommeren 2017 solgt til spanske Celta Vigo. Her har de positive takter for den teknisk stærke slovak fortsat, og dette har gjort ham til en interessant herre i den syditalienske storklub Napoli.

Napolitanerne skulle ifølge det italienske medie Gianluca Di Marzio have arrangeret et møde, der skal finde sted i tidsrummet mellem mandag-aften og tirsdag-eftermiddag. Det italienske medie skriver også, at napolitanerne allerede i sidste januar-vindue forsøgte at erhverve sig den kreative midtbanespiller. Napoli forsøgte her med et bud på 15 millioner euro plus bonusser, men den spanske klub skulle angiveligt have forlangt hele 25 millioner for den slovakiske landsholdsspiller.

Serie A-konkurrenten AC Milan skulle også være ude efter den slovakiske landsholdsspiler. Milano-klubben skulle dog modsat napolitanerne, være interesseret i en låneaftale med en dertilhørende købsoption. Denne købsoption skulle være afhængig af antal spillede kampe.

Mere om Stanislav Lobotka

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik