LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
FT
2 - 2
(1 - 0)
Norwich
Tottenham
M. Vrančić (18)
C. Eriksen (55), S. Aurier (61), H. Kane (83)
Mads Sigh Lund Andersen

Spurs og Eriksen smider point mod bundprop

Eriksen startede en sjælden gang inde i en Premier League-kamp i dag, men Spurs kunne ikke formå at tage alle tre point.
Tottenham og Mourinho skulle i dag fortsætte deres jagt på en top-4 plads ude mod Premier Leagues bundprop, Norwich. Norwich skulle forsøge at vende deres dårlige første halvdel af sæsonen, da de allerede nu har syv point op til stregen, men en sejr mod Spurs i dag kunne være et stort rygstød.

Kampen startede meget rodet for begge hold, men specielt Tottenhams forsvar og den unge Juan Foyth så meget usikre ud. Selv samme Foyth må også tage meget af skylden for kampens første mål. Her var han nemlig for langsom om at få bolden væk, og derfor mistede han bolden. Dette tillod Mario Vrancic at løbe ned mod målet og score sit første Premier League mål, 1-0 til Norwich efter en start hvor Tottenhams forsvar så meget usikkert ud.

Tottenham havde dog også chancer til både Kane og Alli, der dog begge ikke kunne få scoret på chancerne, og derfor var de nok også glade, da Teemu Pukkis 2-0-scoring blev annulleret af VAR på grund af en offside. Dette var dog endnu en af de meget tætte VAR-situationer, så Pukki vil nok føle sig en smule snydt over, at målet blev annulleret. Med dette blev der heller ikke scoret mere inden pausen, og Norwich havde derfor en 1-0-føring ved pausen.

I halvlegen gjorde Mourinho kort proces, da han skiftede både Foyth og Vertonghen ud, der begge så meget usikre i Tottenham-forsvaret. Ind kom Moura og Sanchez, og det havde effekt allerede fra starten. Tottenham fik bedre styr på kampen, og de smed ikke bolden væk i forsvaret og på midtbanen, som de gjorde i starten.

Den nyfundne kontrol over kampen gav også pote for Tottenham, da de fik et straffespark på kanten af feltet, som Christian Eriksen sparkede henover muren og op i hjørnet – et godt frispark af danskeren, og så stod det 1-1.

Tottenhams glæde over at have fået udligningen varede dog ikke længe, da Teemu Pukki blev spillet i dybden. Pukki tog bolden ned, men Alderweireld nåede at gribe ind i sidste øjeblik. Uheldigt for ham og Tottenham, ramte bolden Auriers hæl og trillede ind forbi Gazzaniga, der intet kunne gøre i kassen.

Tottenham fortsatte dog, hvor de slap med deres pres på Norwich, og fik også scoret til 2-2 på endnu en dødsboldssituation. Denne gang var det et straffespark, som Harry Kane vandt og scorede på.


Tottenham formåede dog ikke at få alle tre point i hvad der vil være en skuffende kamp for Eriksen og Spurs, hvor Norwich vil tage godt imod et sjældent point på hjemmebane.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder