Fodbold nyheder

Mourinho selvsikker inden Champions League-lodtrækning

Af Patrick Caglar

Jose Mourinho mener, at de tilbageværende hold i Champions League frygter at møde hans Tottenham-mandskab i ottendedelsfinalerne.

Article image

Mandag trækkes der lod til dette års Champions Leagues ottendedelsfinaler, og her er Tottenham med blandt de sidste 16 hold, der er tilbage. London-klubben endte som to'er i gruppe B bag Bayern München, og manageren er ikke i tvivl om, at hans nye arbejdsgiver ikke er en ønskelodtrækning for nogle modstandere.

- Jeg tror, at de hold der vandt deres gruppe ikke ønsker at spille mod os. Jeg mener, at vi er et af de bedste hold, der blev nummer to i deres grupper. Jeg ved, at vi spiller i et land, hvor der nu her kommer en travl periode. Det her vil kunne mærkes på spillerne, men jeg er dog overbevist om, at når vi nærmer os februar, så vil jeg kende mine spillere endnu bedre, og de vil også forstå mig bedre. Vi har to måneders arbejde foran os, og vi vil være mere end klar, siger han til Sky Sports.

Jose Mourinho tabte onsdag til Bayern München, efter ellers at have fået en god start i klubben med fire vundet kampe i fem mulige forsøg.

Mere om Tottenham

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik