Zagreb - Manchester C

Europa: Champions League
Zagreb Daniel Olmo (10)
Stadion MaksimirFuld tid1-4Tilskuere: 29.385
Manchester C G. Jesus (34), G. Jesus (50), G. Jesus (54), P. Foden (84)
LineupReferatVideo

Ingen guddommelig nåde, da Jesus sendte Dinamo Zagreb ud i mørket

Af Christian Bang Jensen

Med tre mål var det især en sprudlende Gabriel Jesus manden, der knuste Champions League-drømmen for Dinamo Zagreb.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det stod ganske klart fra start. Dinamo Zagreb skulle bruge en sejr, hvis drømmen om forårets knockout-kampe i Champions League skulle blive en realitet. Men det var også den sværeste mulige modstander, man stod overfor. For nok var det et reservefyldt mandskab fra Manchester City, men det var også Gruppe C’s suveræne førerhold, og et mandskab som ledte efter oprejsning efter nederlaget til lokalrivalerne Manchester United i weekenden.

Dinamo Zagreb startede kampen bedst, og efter bare 10 minutter kom et indlæg fra højre side dykkende ind i straffesparksfeltet, og her kunne det 21-årige spanske stortalent Dani Olmo time sit indløb, så han med en flugter kunne sende bolden ind bag Claudio Bravo til 1-0.

Stillingen og drømmen holdt til det 33. minut. Her opstod en kontroversiel situation, hvor en Dinamo Zagreb-forsvarsspiller blev liggende i græsset efter en tackling. Kampens dommer blæste ikke spillet af, og Manchester City udnyttede ubalancen i det kroatiske forsvar, hvilket resulterede i, at Gabriel Jesus på bageste stolpe kunne heade et indlæg i mål til stor frustration for det kroatiske mandskab.

Efter fem minutter af anden halvleg kunne Gabriel Jesus gøre det til 2-1. Et lækkert et-to-spil med unge Phil Foden og en god skudfinte, sendte Dinamo Zagrebs forsvar på glatis. Det gav brasilianeren en 100 procents chance, og den udnyttede han til fulde.

Bare fire minutter senere blev det så til et hattrick for den 22-årige brasilianer, da han kunne udbygge føringen på et vaskeægte angribermål. Efter et hårdt og lavt hængende indlæg fra venstre backen Benjamin Mendy ind i det lille felt, havde bolden så meget fart på, at den smutter forbi Dinamo Zagrebs keeper Dominik Livakovic og uden problemer kunne Gabriel Jesus sætte en velsignet inderside på bolden og sende den i det tomme mål.

Efter 65. minutter blev Jesus skiftet ud. Men det fik ikke Manchester City til at stoppe for målscoringen. I det 85. minut kunne talentet Phil Foden efter en flad cut-back-aflevering sætte en spændt inderside på bolden og sende den i mål til slutstillingen 4-1.

I det andet opgør i gruppen vandt Simon Kjærs Atalanta 2-0 og sikrede sig dermed andenpladsen i gruppen og videre avancement.

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik