Fodbold nyheder

Inter-direktør kalder Juve favorit

Af Stefan Lindahl

I et interview har Inter-direktør kaldt Juventus for mesterskabsfavorit.

Article image

Serie A-klubben Inter er kommet godt fra start i dette års turnering. Efter 14 spillerunder topper Milano-klubben tabellen med et point ned til de otte-dobbelte mestre Juventus.

Selvom Inter har sat klub-rekord med 12 sejre i de første 14 kampe, så kalder klubbens direktør Beppe Marotta fortsat Juve mesterskabsfavorit. Ved et PR-event sagde italieneren:

- Det er stadig kun runde 14, så vi ved godt, at det bliver svært at vinde Scudettoen i år. Juve har to gode hold, som de kan sætte på banen, og det kan de selvfølgelig lukrere på igen i år. Uanset hvad, så vil jeg dog indrømme, at jeg ikke havde forventet, at Antonio Conte (Inter-træner, red.) kunne gøre så stor en forskel allerede.

Inter møder i aften Roma hjemme i Milano. En Inter-sejr vil sikre, at Milano-klubben også efter denne weekend vil være duks i Serie A-tabellen.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik