Fodbold nyheder

Giorgio Chiellini roser Juventus’ nye dreng

Af Christian Bang Jensen

Den italienske forsvarsgeneral Giorgio Chiellini roser sin unge defensive makker Matthijs de Ligt og udtaler, at han er hurtig til at lære hos Juventus.

Article image

Giorgio Chiellini sidder i øjeblikket ude med en korsbåndsskade. I hans fravær har den unge hollænder Matthijs de Ligt indtaget pladsen i det centrale forsvar hos Juventus, og den nye dreng i den italienske forsvarsskole høster nu roser fra sin anfører.

- Jeg taler med ham hver dag, han er klog, han vil gerne lære, og det gør han hurtigt, udtaler Giorgio Chiellini til Sky Sport Italia.

Matthijs de Ligt fik en del kritik i starten af sæsonen, hvor han i periode havde svært ved at finde sin plads i ”den gamle dames” centrale forsvar. Den 560 millioner kroner dyre hollænder har dog vænnet sig til Serie A og til Juventus’ spillestil, og han har fået vendt kritikken til positivt spil. Og det er altså også blevet bemærket af hollænderens skadet læremester.

- Han blev først født i 1999, og han er blevet katapulteret til en helt ny måde at spille på, fortæller den 35-årige Giorgio Chiellini.

Matthijs De Ligt blev kåret til den bedste unge spiller ved Ballon d'Or-prisuddelingen i 2018.
Giorgio Chiellini sidder ude med sin korsbåndsskade frem til marts 2020.

Mere om Juventus

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik