Walisisk landstræner: Ingen golf til Bale
Ryan Giggs forbryder stjernespilleren Gareth Bale at spille golf under EM-slutrunden i sommeren 2020, så han kan fokusere på fodbolden.
Landstræneren er bekymret for, at de mange golfslag og sving vil medføre, at Real Madrid-fløjen får en ny muskelskade, der tidligere har drillet ham.
Ifølge engelske The Telegraph planlægger Bale altid tid til at tage på diverse golfbaner, når han er sammen med landsholdet, og det bliver ikke en mulighed for ham, når landsholdssamlingen begynder til sommer. Wales er i pulje med Italien, Tyrkiet og Schweiz, og det kræver fokus for at gå videre fra den gruppe.
Jonathan Ford, der er administrerende direktør for det walisiske fodboldforbund, kigger i øjeblikket efter en base til landsholdet, hvor der ikke vil være en golfbane i nærheden, som kan friste Gareth Bale.
- Ryan (Giggs, red.) er klar over, at mens vi er i lejren, bør vores fokus være på fodbolden, sagde den walisiske fodbolddirektør.
- Golf vil ikke være på min tjekliste, når jeg ser på en base til vores landshold. Du kan ikke være i en situation, hvor du har spillere, der risikerer deres kondition ved at spille golf.