Tobias Mølgaard Sørensen

Ballon d’Or: Van Dijk tabte med to stemmer

Det var ikke meget, som kunne ændre udfaldet af årets udgave af Ballon d’Or, hvor Lionel Messi hev den sjette titel hjem, men to stemmer til Liverpools Virgil van Dijk havde kronet ham som vinder.
Optællingen af pointene fra årets Ballon d’Or blev lækket i går, og det viste, at Lionel Messi var tæt på at miste titlen, da den hollandske forsvarsspiller lå lige i hælene på ham.

France Football havde planlagt at publicere resultaterne 4. december, men de er allerede blevet tilgængelige for offentligheden, og det viser ikke nogen overbevisende sejr til Barcelonas troldmand.

Afstemningen foregik ved, at journalister fra 176 nationer skulle sætte deres top fem, hvor de skulle give seks, fire, tre, to eller et point til de forskellige spillere. Det betyder, at to journalister skulle have givet Liverpool-spilleren lidt højere point for, at han havde vundet.

Både Europa og Asien havde van Dijk som den bedste, men Nordamerika, Sydamerika og Afrika havde Lionel Messi på toppen af deres liste.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER